Film / fiktion / tv-serier

Outlander

Sæson 1, volume 2, e9-e16


Beskrivelse


Efter 2. verdenskrig tager sygeplejersken Claire med sin mand til Skotland. Ved en magisk stencirkel bliver hun brat ført tilbage til år 1743. Her møder hun den flotte højlænder Jamie Fraser og pludselig er hun splittet mellem to mænd i to forskellige tidsaldre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2015

af

af

Astrid Tang

d. 9. okt. 2015

Claire er på magisk vis ført tilbage i tiden og er havnet i Skotland i år 1743. Her møder hun den flotte Jamie Fraser, der er eftersøgt for mord. Historisk kærlighedsdrama sat i Skotland år 1743.

2. del af sæson 1 består af 3 disks med i alt 8 afsnit. Claire Beauchamp er på magisk vis kommet tilbage i tiden og er havnet i Skotland i 1743. Her er hun blevet gift med højlænderen Jamie Fraser. Jamie er eftersøgt af englænderne, men Claire håber at få ham benådet med hjælp fra Hertugen af Sandringham. Jamie og Claire vender hjem til hans herregård, Lallybroch, hvor fejlslagen høst og englændernes hærgen, har udpint beboerne. Ved bagholdsangreb bliver Jamie fængslet og falder i kløerne på den sadistiske engelske kaptajn Randall. Claire sætter alt ind for at redde ham.

Kulørt romantisk historisk drama fuld af intriger, kærlighed, sex og kampe. Serien vil have et bredt publikum.

Serien er baseret på Diana Gabaldons bogserie, der pt. ikke er oversat til dansk. Scenerne fra det skotske højland leder tankerne hen på Braveheart, men i Outlander er fokus mere lagt på kærlighed end på krig.