Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Ovartaci : i flere dimensioner (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om den danske kunstner Ovartacis (1894-1985) tredimensionale værker - skulpturer og andre af hans værktyper, der bl.a afspejler, at det psykiatriske hospitals rammer var en væsentlig faktor i hans kreative proces.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2012

af

af

Ann Luther Petersen

d. 10. feb. 2012

Ovartaci (1894-1985) var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i 56 år. Gennem disse år skabte han bl.a. skulpturer og andre tredimensionelle værker, der kan ses på en særudstilling på Museum Ovartaci og nu også opleves i denne udgivelse. Fokus er på værkerne og det specielle kunstneriske univers, Ovartaci skabte. Henvender sig til dem, der interesserer sig for psykiatrikunst.

Udstillingskataloget præsenterer de forskellige typer tredimensionelle værker af fx træ, metal og papmache, som Ovartaci skabte gennem sin langtidsindlæggelse. Det indeholder et enkelt afsnit om Ovartacis liv, men fokus er på selve værkerne, der langt hen ad vejen både beskrives og "forklares" for læseren. Kataloget indeholder mange farvefotos af værkerne, hvoraf mange afslører Ovartacis fascination af kvindekroppen. Parallelle tekster på dansk og engelsk. Bogen er første del af en komplet værkfortegnelse over kunstnerens produktion. Senere kommer en udgivelse om Ovartacis malerier og tegninger.

Ovartaci: en kunstners billeder, tanker og visioner, 3. udgave 2006, af Johannes Nielsen gengiver samtaler med kunstneren. På Filmstriben.dk kan filmen Ovartaci : kunstner på Psykiatrisk Hospital, 2009, ses.

En illustreret gennemgang af Ovartacis rumlige værker, hvor det tydeligt fremgår, at hospitalets rammer var en væsentlig faktor i kunstnerens kreative proces.



Informationer og udgaver