Bøger / skønlitteratur / digte

Overalt skal jeg være i centrum


Beskrivelse


Digte. En på samme tid utopisk og ironisk ønskeliste over velfærdssamfundets fremtid.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2019

af

af

Thomas Glud

d. 11. okt. 2019

Bogen fremskriver idealet om en bedre fremtid, dog ikke uden ironi og kritisk sans allerede fra bogens titel. For unge og digtinteresserede.

"Overalt skal jeg være i centrum" af Jonas Gren udkom på svensk i 2015 og arbejder med billeder og formuleringer hentet fra to principprogrammer i svensk politik. Det er henholdsvis "Ansvar för hela Sverige" formuleret i 2011 af Moderata samlingspartiet og "Framtidskontraktet" formuleret i 2013 af Sveriges socialdemokratiske arbetareparti. Digtsamlingen er delt op i fire. Først kommer selv digtene, dernæst en kort indskydelse med et digt bragt ind i dansk kontekst, så er der telefontjeneste hvor man kan ringe til digteren og høre ham læse op og sidst bringes fire digtplakater. Hvert eneste digt begynder med sætningen "Når jeg bliver stor". Samlingens omdrejningspunkt er fremtidens velfærdssamfund.

Det her er en vigtig bog. I en aktivistisk og idealistisk performance fremskriver den en fremtid, som både favner og slår ihjel. Med totalitær renhed er der ikke plads til fattigdom eller arbejdsløshed. Kærligheden kapitaliseres og mennesker kommer overens. Utopien lugter som altid en smule af kritik. Og så er telefontjenesten en ren genistreg!.

Både emnet og den performative stil giver mindelser om Steve Roggenbucks At regne ud hvor mange drikkepenge man skal give er det nemmeste i verden, shoutout til min familie og venner.


Standart

Årg. 34 nr. 2/3 (2020)

af

af

Nicklas Freisleben Lund

Årg. 34 nr. 2/3 (2020)