Bøger / skønlitteratur / roman

På den rette måde


Beskrivelse


Gavins liv ændrer sig slående, da han, der er ualmindelig sky og venneløs, møder den mystiske Joan og den tossede Minerva: han frigør sig fra forældrene og flytter hjemmefra.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 1999

af

af

Karsten Just

d. 26. mar. 1999

Elizabeth Jane Howard, som bl.a. har skrevet den betagende familiesaga Cazalet-krøniken i fire tykke bind, slår mere lyse toner an i denne lille roman om frisøren Gavin, der som 31-årig stadig bor hjemme hos sine excentriske forældre, er jomfru og ude af stand til at kommunikere med fremmede mennesker. En dag bliver han, meget mod sin vilje, slæbt med til en fest af sin eneste rigtige ven, Harry, og så forandrer Gavins liv sig for altid, da han møder den mystiske Joan, og den tossede Minerva. Pludselig er han tvunget til at forholde sig til andre mennesker, tage del i deres sorger og glæder, og i den sidste ende må han også frigøre sig fra mor og far, og stå på egne ben. En frydefuld og meget ordrig skildring af Gavin, hans arbejde i den rædselsfulde salon, familielivet i murermestervillaen, det nye indsyn han pludselig får i andre cirkler, alt skildret med nænsom ironi og stor humor, men også med indsigt og kærlighed til hovedpersonen, denne forvirrede nørd, der pludselig blomstrer op, og bliver et helt menneske, nærmest på trods.


Berlingske tidende

d. 12. juni 1999

af

af

Else Cornelius

d. 12. juni 1999