Bøger / faglitteratur til børn / hækleopskrifter


Beskrivelse


Instruktioner i hækling, også for begyndere, med anvisninger på blomster, huer, halstørklæder, sjaler, trøjer og meget andet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2005

af

af

Lone Fosdal

d. 5. aug. 2005

På krogen er en pendant til de mange strikkebøger med et varieret udvalg af opskrifter til modebevidste unge piger og kvinder, der vil forsøge sig med selv at nørkle enkle stykker tøj og forskelligt tilbehør. De to forfattere er uddannede tekstildesignere. Bogen har gode forklaringer til hækling af de almindeligste masketyper, overskuelige opskrifter, arbejdsforklaringer og skitser. Alle modeller er fotograferet på en måde, hvor det er nemt at se, hvordan de er lavet. Der er opskrifter til små og overkommelige arbejder: blomster til dekoration, ben- og håndledsvarmere, bælter og bånd. Desuden til nogle lidt større opgaver som strømper, bluser, tørklæder og sjaler m.v. Der bruges mest grove hæklenåle, men der er også opskrifter til tyndt garn. I forbindelse med håndarbejdsbølgen har vi allerede fået et par bøger udelukkende med hækling, og hæklerier indgår også i flere af de mange strikkebøger fra de sidste år. Der er selvfølgelig overlapninger, men På krogen er overskuelig og enkel, og med sine varierede modeller i forskellige garntyper er den et godt bud på en inspirationsbog for store piger og andre begyndere.