Bøger / faglitteratur / bibliografier

På sporet af PH : arkitekturteori fra Klingen til Kritisk Revy


Beskrivelse


Præsentation af Poul Henningsens (1897-1967) teoretiske synspunkter inden for malerkunst og arkitektur, som de tog sig ud i hans unge år i perioden fra tidsskriftet "Klingen" udkom første gang i 1917 og til "Kritisk Revy" så dagens lys i 1926.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 2013

af

af

Ann Luther Petersen

d. 31. jan. 2013

Bogen er udsprunget af et forskningsprojekt om Poul Henningsen. Med sit meget akademiske sprog og høje lixtal henvender denne grundige og dybdegående bog sig til universitetsstuderende og forskere.

Målet med bogen er at give et overblik over PH's teoretiske synspunkter inden for malerkunst og arkitektur, som de tog sig ud i hans unge år. Nærmere betegnet i perioden fra tidsskriftet "Klingen" udkom første gang i 1917 og til "Kritisk Revy" så dagens lys i 1926. Bogen består af et forord og dernæst tre dele med titlerne "PH og Klingen", "PH mellem Klingen og Kritisk Revy" og "Poul Henningsens kritiske metode". Herefter følger et optryk af PH's artikel "Tradition og Modernisme" fra 1927. Der er et udførligt noteapparat efter hvert afsnit og diverse sort/hvide billeder og tegninger. Forfatteren Carl Erik Bay er litteraturforsker med speciale i bl.a. Poul Henningsen. Bays tidligere udgivelser inkluderer fx Tradition og modernisme : indfaldsvinkler til PH, 2008 og Kulturradikale kapitler : fra Georg Brandes til Otto Gelsted, 2003.

Der findes flere forskellige bøger om PH, bl.a. Hans Hertels PH - en biografi, 2012. Bays bog adskiller sig dog fra de foregående ved at gå i dybden med den indledende del af PH's forfatterskab.

Denne grundige og velfunderede bog udspringer af et forskningsprojekt og henvender sig til andre forskere og universitetsstuderende.


Arkitekten

Årg. 116, nr. 1 (2014)

af

af

Olav Harsløf

Årg. 116, nr. 1 (2014)