Bøger / faglitteratur

På trods : stemmer fra Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro


Beskrivelse


Indblik i undervisningen og livet på Den Økologiske Produktionsskole med reportager fra 17 værksteder, interviews med elever og lærere samt temaafsnit med pædagogiske emner, refleksioner og overvejelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. dec. 2013

Oplagt som inspiration for alle som på ene eller anden måde arbejder med udsatte unge. Bredt alle som interesserer sig for socialpolitik. Supplerende materiale til opgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.

Dokumentarisk portrætbog om Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro. Forfatteren er journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver, men har selv også praktisk erfaring som socialarbejder og har arbejdet med netop udsatte unge. Hun har fx også skrevet Et nyt liv : en brugsbog til unge mødre og end del andre bøger om socialpolitiske emner. Her giver hun stemmer og ansigter til de mange unge fra produktionsskolen og til dem, som arbejder på en arbejdsplads med plads til mange nuancer og udtryksformer. Bogen består ikke mindst af reportager fra de 17 værksteder, og giver et unikt overblik over produktionsskolen som undervisningsform og -sted. En række fakta-bokse guider nyttigt læseren på vej. Her er interviews med elever og lærere, reportager fra værksteder og temaafsnit med pædagogiske emner, refleksioner og overvejelser. Samlet får man som læser et savnet og sjældent indblik i en undervisningsform, jeg i hvert fald efter læsningen er overbevist om har sin helt klare og vigtige plads.

Andre bøger om denne skoleform er fx Fra undervisning til læring : produktionsskoleerfaringer, 2001 af Niels Jacobsen og Produktionsskolerne i Danmark : deltagere og skoleprofiler.

En relativt mindre målgruppe. Især på lidt større biblioteker.


Dansk pædagogisk tidsskrift

2014, nr. 3

af

af

Lene Larsen

2014, nr. 3



Informationer og udgaver