Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

På tur med baby


Beskrivelse


Billedbog. Tag med Baby på tur til Zoo, i byen, på stranden, bondegården og andre steder som et lille barn let kan genkende. Her er masser af ting at finde og tale om.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 4. sep. 2013

Fin billedbog for de yngste piger og drenge. Bogen kan bruges både som pegebog, myldrebog og samtalebog.

Forfatteren er kendt fra mange sammenhænge bl.a. som illustrator af Læsefidusen, af mange billedbøger, ligesom hun også har forfattet flere billedbøger selv. Her følger vi Baby, som er på tur og over de 7 dobbelte opslag kommer babyen rundt i byen, på torvet, i zoo, på landet, på stranden og på legepladsen inden hun/han lander hjemme hos familien. Babyen identificeres ikke nærmere ligesom den medfølgende ældre dame ikke præsenteres. Her er der fokus på omgivelserne, som igennem illustratorens genkendelige, bevidst naive streg og klare farver vil give anledning til mange snakke og mulighed for at øve mange navneord. Siderne er robuste, og hvert opslag har et lille kikhul til næste side. Ifølge bagsideteksten kan kikhullerne bruges til at gætte, hvor Baby er på vej hen. Dette virker dog ikke efter hensigten. Teksten er ikke det vigtigste i denne bog, men fungerer fint og består af et par korte linjer samt et spørgsmål til læseren på hvert opslag.

Bogen tåler fint sammenligning med DR's mange myldrebøger med de kendte figurer som fx Bamse, Kaj og Andrea m.fl. og i denne vil læseren måske bedre kunne identificere sig med hovedpersonen. Biblioteket har dog mange lignende bøger til målgruppen, og denne skiller sig ikke særligt ud.

En fin bog med dejlige illustrationer, som kan danne baggrund for en god snak mellem voksen og barn.