Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Palle får trampolin


Beskrivelse


Palles far har købt en gave til Palle. Palle bliver rigtig glad, men også i denne bog må han hjælpe sin far. Fru Hansen kommer også ind for at hjælpe, men så går det da helt galt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2015

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 31. juli 2015

Da Palle kommer hjem fra skole, har hans far købt en gave til ham. Læs om hvordan Palle igen må hjælpe far og naboen fru Hansen. Til alle børn fra 7 år, der elsker en sjov oplevelse med en god historie.

Palle er den klogeste ... og det har han altid været. Han må igen hjælpe far og de andre voksne. I denne historie hænger hans far fast på en gren højt oppe i træet. Hvordan han er kommet derop, må du selv læse. Også naboen, fru Hansen, kommer ind for at hjælpe, men så går det da helt galt. Palle har nok at gøre, og fru Hansen bliver helt vildt sur. Omslag og layout ligner de andre bøger om Palle.

43. bog om Palle og hans far ... og tænk jer, den er ligeså hylende sjov at læse som alle de andre bøger om Palle. Jørn Jensen og illustratoren Claus Bigum er et fantastisk team, der igen har begået en god historie. Den velskrevne tekst og de mange sjove illustrationer har mange detaljer, der udvider teksten, så historien bliver endnu bedre. Teksten er let at læse (lix 7,1), inddelt i 5 små kapitler, hvor teksten er sat i små afsnit på to-tre linjer.

Hvis du ikke allerede har læst de 42 andre bøger om Palle, så må du i gang, så du kan få et godt grin med Palle og hans kærlige men fjollede far. Du kan også læse "Farfar fortæller" bøgerne af Per Østergaard fx: Farfar fortæller - Ålen.