Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Palle hjælper far


Beskrivelse


Palles far har købt en liggestol. Han kommer i klemme i den og Palle kan ikke få ham fri. Hvad skal de så gøre?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 1997

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 19. dec. 1997

En morsom bog til den første læsning. Det er forbavsende at der kan skrives bøger med en lix på 4, der har et reelt og morsomt indhold. Palles far har købt en liggestol, som han vil benytte i gården. Men stolen klapper sammen om ham, og selvom Palle hiver og slider i sin stakkels far, sidder han uhjælpelig fast. På vej til lægen, der skal hjælpe faren fri, møder de en stor vred dame med en hund, der formaster sig til at tisse på Palles far - det går rent ind hos målgruppen. Tilsidst må en venlig mand save stolen i stykker for at befri ham. Teksten er sat i små blokke, og er som lixen antyder meget let at læse. De mange sjove illustrationer understøtter teksten godt. Der er indtil nu udgivet fire bøger om Palle og hans festlige far, og små nye læsere vil uden tvivl spørge om der er kommet flere bøger med Palle. Forfatteren har skrevet mange bøger beregnet for den første læsning, sidst Bobo-bøgerne fra 1997.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 1997

af

af

Else Lerche

d. 19. dec. 1997

Endnu har jeg ikke haft erfaring med de to første bøger med Palle, der udkom sidst i 1997. Alligevel tror jeg, at også denne tredje begynderlæserbog om Palle vil blive et hit blandt de 7 årige selvlæsere. Alene forsiden lover, at Palles far igen opfører sig ufrivilligt komisk. Og igen giver farveillustrationerne alene et godt indtryk af handlingen. Teksten er verssat med bred margin til begge sider. Kapitelopdelingen er med til at give indtryk af, at man læser en rigtig bog. Teksten er skrevet i korte helmeninger med en del direkte tale. De mange helsides farvetegninger er en meget fin støtte for forståelsen af teksten og tilføjer den yderligere stemning. Her får læseren nogle af de informationer, der ikke kan skrives med lix 4. Illustrationerne er tegnet i en meget humoristisk, udtryksfuld og lidt overdrevet streg i klare, stærke farver. Palles far har købt en liggestol. Da han slår den op, kommer han i klemme i den. Palle kan ikke få ham ud. Så må de til lægen. På vej dertil tisser en hund Palles far i hovedet. Så opgiver far at redde stolen og en håndværker saver stolen i stykker og Palles far fri.


Børn & bøger

Årg. 51, nr. 2 (1998)

af

af

Anne Larsen

Årg. 51, nr. 2 (1998)