Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr


Beskrivelse


Billedbog. Eventyret om pandekagen, der ikke vil spises og derfor løber hjemmefra - men til sidst bliver narret alligevel.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 1998

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 27. apr. 1998

Det kendte folkeeventyrs remsefortælling om den overmodige pandekages vej fra panden hos konen og hendes syv sultne unger forbi landsbyens forskellige indbyggere til den ender i vommen hos en listig gris på vej gennem bækken foreligger her i en festlig udgave med sprudlen i både tekst og illustrationer. Teksten er sat i åbne, smalle spalter indpasset i lyse felter i de store billeder over hele opslaget. Historien er muntert og rapt fortalt med musik og rytme i sprogets opremsende gentagelser. Det gør den fornøjelig at læse højt for årgangene inden og omkring skolestarten. Den kan selvlæses fra omkr. 3. klasse, men henvender sig egentlig til alle aldersgrupper med sans for en festlig fortælling. Sprogets kække friskhed spiller fint sammen med de humørfyldte og frodige malerier. De er udført med bløde, runde former i en let naivistisk stil med tykke farvelag, der næsten modellerer scenerierne og mange træfsikre antydninger frem. De ikke bare genfortæller historien men supplerer med uomtalte sidehistorier at finde frem ved efterfølgende billedlæsning. Der er en tidløs varme og venlighed i de glade billeder, der nok antyder en bjergegn, men ellers ikke binder historien til tid eller sted.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 1998

af

af

Bente Nielsen

d. 27. apr. 1998

Det har hidtil været knapt med illustrerede udgaver af dette populære eventyr om pandekagen, der løber væk fra konen og de syv skrigende unger, møder mand spand, høne pøne og alle de andre for til slut at blive narret af gylte grisesylte. Eventyret findes i Bogstavleg, 1997 af Mette Jørgensen og i Konen i muddergrøften, 1996. Desuden er Svend Ottos version netop udkommet i 3. udgave. Udgaven her er tro mod det oprindelige eventyr. Den bevarer stemningen og sprogtonen og boltrer sig lystigt i de mange gentagelser, remser og ordrim. Mona Lærum har illustreret med herlige billeder, der udstråler mildhed og trivelighed. Farverne er glade og varme og skaber sammen med de runde former en fortættet stemning, som passer godt til eventyret. Pandekagen er meget udtryksfuld og triller glad, men også betuttet og lidt bekymret rundt i en frodig norsk sommer. Det er en dejlig billedbog, der nok skal blive populær blandt de 3-5 årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Marie Ørsted Pedersen (børn)

d. 18. dec. 2018

Billedbog med det kendte gamle eventyr om pandekagen, der hoppede ud af panden og trillede hen ad landevejen, hvor den mødte høne-pøne, ande-vande o.s.v., der gerne ville spise den, men ikkekunne fange den og som til sidst mødte gylte-grisesylte, der overmandede pandekagen med list. Svend Otto S. har illustreret eventyret med dejlige akvareltegninger i klare farver. Han puster nyt livi det gamle eventyr med sine suveræne tegninger fuld af lune og underfundighed. Hans illustrationer har stor appel til børn og er en sand nydelse for den voksne oplæser. En charmerendeeventyrbilledbog, der kan læses for børn allerede fra 2-3 års alderen, grundet den forholdsvis enkle handling og de mange tegninger, der illustrerer handlingen minutiøst.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Asbjørnsen og Moes norske eventyr er her oversat af Anine Rud og lavet til en billedbog i format A4. En sammenligning med teksten i Mit Skatkammer viser, at historien ikke er forkortet, men atteksten blot er blevet mere nutidig i ordvalget. Teksten er sat med store, læsevenlige typer i små kortliniede afsnit med god linieafstand i den del af billedfladen, der ikke bruges. Ud overtekstfornyelsen er også illustrationerne fornyet. Den kendte tegner Svend Otto S. har igen skabt et mesterværk ved i 20 helsides blyanttegninger farvelagt med nuanceret næsten dækkende akvarel atfortælle historien, så teksten næsten er overflødig. Eventyrets "hovedpersoner" er store og dominerende i billedet og livagtigheden og livligheden lyser ud af dem, hvorimod der de fleste steder kuner gjort lidt eller intet ud af for- og baggrund. Bogen anbefales varmt til oplæsning for bhkl.-2. kl. og til selvlæsning fra 2. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lars Aagaard

d. 18. dec. 2018

Fornøjelige og anvendelige supplementer til de store tekst-udgaver og til de mere etablerede billedbogs-versioner. Teksten er nutidig i sit ordvalg og tæt på Asbjørnsen og Moes, og sat pæntover i tegningerne, mest rettet imod højtlæsere. Tegneren er kendt fra Jeg måfå en kat! og Den lille mos-orm og er hyggeligt norske og tilgængelige fra omkring 4-5 år, samtidig med historierne iøvrigt. Farverne er overvejende blå-brunegrønne, og tegnestilen humoristisk og udtryksfuld med en god, sort streg, som letter tilegnelsen for de yngste, for hvem perspektiv og billedudsnit sætterdenne nedre grænse, i øvrigt den samme som i teksten. Der er ikke opskrift på øl, smør og grød i Manden som ikke skulle i marken, men en kortfattet beskrivelse af en pandekagedej af 1/2 liter mælki Pandekagen. Få højtlæsere kan have noget imod at blive trukket gennem disse bøger det nødvendige antal gange!.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 1998

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 20. mar. 1998

3. udgave af det gammelkendte, elskede eventyr for børn fra 3 år. Remsen om pandekagen, der frækt løber fra konen og hendes syv sultne unger, fra mand brand, høne pøne, hane pane og alle de andre, indtil det møder sit endeligt i en sulten - og snedig - gris burde endda i disse sprogtræningstider have en chance for en renæssance. Og skønt er det jo i alle tilfælde at få lov til at meditere lidt over Svend Otto S.'s billeder. Bliver de mon nogensinde ude af trit med tiden?. Her veksles flot og fortællende mellem totalbilleder og close ups, så eventyret udbygges med lige præcis tilstrækkelig rum og sjæl. Landskabet afslører eventyrets norske oprindelse, interiører peger på gamle dage, og alt levende incl. pandekagen udstråler personlighed. Ingen kan som Svend Otto S. tegne dyr, så det sanseligt æstetiske og naturalistiske går op i en enhed af højere elegance, og så ydermere tildele dyret en menneskeligt forståelig sjæl. Komposition og farveholdning er så sikker og harmonisk, at det varer længe inden man får øje på deres overordentlige kvaliteter. Han udtrykker det sansemættende og eventyrlige i de konstrasterende grundfarver blå, grøn, rød og gul, mens en hane er et orgie af raffinerede blandingsfarver osv. osv.


Politiken

d. 17. sep. 1980

af

af

Annelise Schønnemann

d. 17. sep. 1980


Lands-avisen Aktuelt

d. 27. okt. 1980

af

af

Steffen Larsen

d. 27. okt. 1980


Jyllands-posten

d. 22. dec. 1980

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 22. dec. 1980