Forf. er født på Zanzibar i 1948 og underviser nu på et engelsk universitet, det er hans første bog på dansk. Romanens tid er årene op mod 1. verdenskrig, stedet det tyske østafrika, altsånogenlunde samme univers som i Karen Blixens afrikanske farm. I AGs roman følger vi den ca. 12-årige dreng Yusuf, som brat må forlade sin familie og sin hjemegn ved kysten for at følge den rigekøbmand Aziz, da hans far er kommet i gæld. I købmandens hus møder han den lidt ældre Khalil, som bliver en slags storebror for ham, som lærer ham at begå sig på det nye sted, og som han knyttersig stærkt til. Købmandens velstand bygger bl.a. på handel med fjerntboende stammer, og Yusuf kommer med på en sådan farefuld færd, som strækker sig over mange måneder med en rute fra kysten opover Kilimanjaroområdet og helt til Victoriasøen. Vel hjemme igen er han blevet modnet og bevidst om sin status som købmandens slave, ved bogens slutning vælger han selv sin frihed. Dette er denydre handling kort fortalt, mendet virkelige indhold er det nuancerede sprog, de mange sanseindtryk med farver, dufte og fremmedartede navne. Fortællestilen er som i 1001 nat, drengens fortællinguniversel og som al stor kunst er den almen, skønt den er fremmedartet. Titlen referer til Yusufs få lykkelige timer i købmandens have.