Paraplypigen

Dansk debutroman for læsere af ny dansk litteratur om ensomme og utilpassede eksistenser.

Monica Hylander Friis (f. 1981) er uddannet cand.mag. og har arbejdet i forlagsbranchen. Hendes debut handler om Asta på 9, som bor alene med sin far. I samme opgang på Amager bor Zacharias, en mavesur gammel oversætter. Begge er de udenfor, hun bliver mobbet i skolen, og han har ingen relationer til nogen overhovedet. I stedet overvåger han naboerne gennem sin dørspion og stjæler gerne deres post. Således lever han gennem andre, og Asta befinder sig meget i sin egen drømmeverden, hvor hun med sin paraply i hånden til stadighed undrer sig over, hvorfor hendes mor er død. Gennem de opsnappede breve ved læseren, at hun har begået selvmord, og man får ondt af både den lille Asta og over de muligheder, den trættekære Zacharias har forspildt gennem livet. Sproget er prunkløst og personskildringerne udmærkede.

Barndomsskildringer findes der mange af, og Paraplypigen kan sammenlignes og anvendes på linje med fx Eva Tinds Rosenvej, 2012, og Sofie Kragh-Müllers Profetens datter, 2013.

Dansk debut om to ensomme og utilpassede mennesker fra samme opgang; en lille pige og en gammel mand. Deres veje krydser kortvarigt hinanden, og som læser får man indblik i, hvor meget mennesker tilsigtet eller utilsigtet kan misforstå og genere hinanden. Især for læsere af ny litteratur.

Læs hele vurderingen