Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pas på, Ali og Emil


Beskrivelse


Seje Jan med læderjakke, solbriller og en knaldgul BMW lover Ali og Emil en køretur, hvis de giver en stor is. Da isen er spist, kører Jan bare grinende fra dem - men det skulle han nu ikke have gjort.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2014

af

af

Jesper Holtoug

d. 9. maj 2014

Bog nummer to i en ny, vellykket letlæsnings-serie for begynderlæsere, som magter lydrette og lydnære ord med få bogstaver. Serien er opdelt i tre sværhedsgrader, og den her anmeldte tilhører niveau 2 med et lix-tal på 5 og ord på op til fire bogstaver. Bogen henvender sig ikke mindst til drenge i 6-8 års alderen, som umiddelbart vil føle sig tiltrukket af de skægge, frække tegninger og det overskuelige omfang.

En skæg og lidt vild historie om Emil og Ali, der gerne vil ud og køre en tur i seje Jans gule BMW. Jan er ikke flink, han narrer en stor is fra drengene og kører fra dem. Han får dog straf som fortjent, kører galt med bilen og havner på bunden af en sø. Der er fuld knald på fra først til sidst - både hvad angår sprog, handling og illustrationer. Sidstnævnte udgøres af stregtegninger med humor, skægge vinkler og netop den respektløshed, historien kræver. Drenge i 6-8 års alderen og rigtig mange af pigerne vil fryde sig over al den larm og ballade i en fortælling, der er virkelig langt fra tidligere tiders "Ida-og-Erik-har-en-ko-historier".

Der findes andre begynder-læsebøger med særligt drenge-appeal - eksempelvis Jørn Jensens bøger i serien Lydret ps og Ahlburgs bøger om Bo, men den her anmeldte er både vildere, sjovere - og faktisk noget for sig selv.

Veloplagt begynderlæsning med særlig fokus på fart, tempo, ydre handling og kraftfulde karakterer. Farvestrålende og ganske effektiv lille fortælling, hvor sprog, historie og billeder smelter flot sammen.