Bøger / faglitteratur / biografier

Pasolini : den evige kætter : en monografi


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med kavalkade over Pasolinis film på Det Danske Filminstitut, november 1998.

Om filminstruktøren Pier Paolo Pasolini (1922-1975), som fra sin outsiderposition indtog en central stilling i Italiens kunstneriske og politiske liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1998

af

af

Kent Skov

d. 4. nov. 1998

Filminstituttet kører i november måned en retrospektiv visning af den stærkt kontroversielle italienske forfatter og instruktør Pier Paolo Pasolinis (1922-75) film. I den anledning udgives selvstændigt CBT's spændende essay, som tidligere er udkommet som en del af instruktørgennemgangen De uforsonlige (88/42), der nu er udsolgt. CBT gennemgår kronologisk og overskueligt den kommunistiske og homosexuelle Pasolinis liv og værk, som i netop hans tilfælde er stærkt forbundne og en gensidig forudsætning. Pasolinis barndom var præget af en stærk moderbinding, had til den fascistiske far og nær tilknytning til sin hjemegns bondekultur og friuliske dialekt, som de første digte skrives på. CBT anvender - selvfølgelig - en freudiansk analyse af Pasolinis kontroversielle og ekstreme filmfortolkninger af fx de græske tragedier og storbyernes subkulturelle proletarmiljøer. CBT's ligefremmme og indlevede gennemgang kommer bag om værkerne og giver en forståelse for både dem og Pasolinis destruktive kunstnerskæbne og næsten forudbestemte fatale udgang. Pasolini blev brutalt myrdet på en strand ved Rom af en de trækkerdrenge, han gennem hele livet plejede sexuel omgang med. Bogen, der er illustreret med billedeksempler fra filmene, afsluttes med en komplet filmo- og bibliografi.