Bøger / skønlitteratur / roman

Patafysikeren doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger : neo-videnskabelig roman

nr. 49 af Babel-serien

Beskrivelse


Roman. Bogens udførlige noteværk gør det muligt for læseren at trænge ind i dette patafysiske hovedværk, der i et rigt symbolsk sprog beskriver Dr. Faustroll, bavianen Balle-Fjæs og Panmuphles surrealistiske rejse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2014

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 29. jan. 2014

Alfred Jarrys roman er især til den litterært interesserede læser, der også ønsker at give sig selv en gedigen læseoplevelse og udfordring.

Alfred Jarry var fransk symbolist og indbegrebet af den arketypiske fin de siécle-avantgardekunstner. Nærværende patafysiske værk betragtes sammen med Kong Ubu,1896, som hans hovedværk. På bagomslaget står der: "Patafysikken er videnskaben om imaginære løsninger, der symbolsk tilskriver genstande, som er virtuelt beskrevne, deres grundtræk." Dr. Faustroll er patafysiker og sammen med René-Isidore Panmuphle og en gul bavian ved navn Balle-Fjæs, begiver han sig i en 12 meter lang båd ud på en forunderlig og surrealistisk rejse. På fascinerende vis inddrager Jarry implicit og eksplicit en række forhold og forfattere fra samtiden, som kun ville kunne forstås, hvis man var i Paris i 1898. Derfor findes der stor set på alle siderne flere sorte prikker i marginen, som henviser til et udførligt og meget læsværdigt noteværk fra side 169-284. Noterne giver den nødvendige kontekst. Bogen sluttes af med et kort efterord om Jarry og hans tid.

Hvis man vil forfølge det biografiske spor, så kan Brotchies "Alfred Jarry : a pataphysical life", 2011 anbefales. Interessant er også Ben Fishers "The pataphysicians library : an exploration of Alfred Jarry's Livres pairs", 2000.

Pragtpræstation af oversætteren Martin Larsen, der suger læseren ind i et dybt fascinerende univers, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i.


Information

d. 25. apr. 2014

af

af

Peter Tapdrup Andersen

d. 25. apr. 2014


Standart

Årg. 28, nr. 2 (2014)

af

af

Camilla Skovbjerg Paldam

Årg. 28, nr. 2 (2014)