I tidligere bøger har T.G. beskæftiget sig med forholdet mellem mor og datter, i Patriarken er det forholdet mellem far og datter, der er i centrum. Bogen handler om en dansk familie, Harald, Kjerstin, Helle og Hans. Patriarken Harald er kritiker, frygtet for sin pen, datteren Helle forfatter, moderen Kjerstin dør i en tidlig alder, og Hans står midt mellem det hele med sin velmenende kone Birgitte. Morens død slog de første skår i forholdet mellem far og datter, en hård anmeldelse de næste, hvorefter hun afbrød al kontakt. Begge er stolte og vil ikke give sig, selv om de hver især gerne vil kontakten. Det er en bog om skyld, svigt, fortielser og sårbare personer i en tilsyneladende perfekt familie. Der sker meget andet i bogen, et barnebarn forsvinder, hustruvold, udfald mod fremmede, pludselig død m.m., til tider går det lidt stærkt, men trådene samles på troværdig vis. Bogen fortælles skiftevis af Harald, Helle og Birgitte, det giver en god effekt og skaber dynamik med den skiftende synsvinkel. Alt i alt er det en ganske god og underholdende roman, personskildringerne er nuancerede, sproget letflydende og letlæst. Forfatteren fik udgivet sin første roman i 1995, Hvor mælkebøtter gror, siden er der kommet 3 romaner og et enkelt drama, Æblefugl i 2004.