Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pedersen & partner


Beskrivelse


Lasses lægefar er stresset og ensom, fordi Lasses mor er stukket af med hans lægepartner. 8-årige Lasse vil gerne hjælpe. Derfor åbner han en lægeklinik i garagen sammen med Trine.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2000

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 30. okt. 2000

En debutant på det danske børnebogsmarked, og det er desværre ikke nogen særlig vellykket debut. Lasse er blevet alene med sin far, som er praktiserende læge, efter at moderen er flyttet sammen med faderens partner og gode ven, og det påvirker naturligvis både far og søns hverdag. Lasse vil gerne hjælpe sin far i den travle hverdag, og da den jævnaldrene Trine, datter til faderens nye sekretær, dukker op, tager begivenhederne fart. Lasse og Trine åbner en lægeklinik for børn, så faderen ikke behøver at have så mange patienter i løbet af en dag. Fortællingens største problem er troværdighed. Historien virker konstrueret og usandsynlig i sit forsøg på at være morsom. Personerne, specielt børnene, virker som klicheer. Man frigøres aldrig helt for at høre den voksne fortæller gennem børnenes dialog og handling. At det drejer sig om 2.-3. klasses børn forbliver et postulat, som også bogens noget stive illustrationer har ganske svært ved at matche. Her ser børnene betydelig ældre ud end det angivne. Bogen kan bruges til oplæsning i indskolingen, men det er absolut ikke nogen nødvendighed.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2000

af

af

Britta Liboriussen

d. 30. okt. 2000

Fortælling for børn fra ca. 8 år. Lasse går i 2. klasse. Han har ondt af sin far, der er læge og har meget travlt. Lasses mor er nemlig stukket af med faderens lægepartner. Hun tog Lasses lillesøster med og tilbød også Lasse at komme med, men så skulle far være helt alene. Lasses far er stresset og ensom. Lasse vil gerne hjælpe far, så da han møder Trine med det sorte hår, beslutter de at lave deres egen lægeklinik hjemme i garagen. Det kan dog godt blive for meget, når en hel flok piger pludselig møder op for at blive helbredt for børneorm. Trine har heller ikke så meget kontrol over tingene, som hun siger. Historien om en ensom og stresset far og en lige så ensom dreng, der savner sin mor og lillesøster, er fortalt på en noget anstrengt humoristisk måde. Der er mange groteske episoder, og lægelegene udvikler sig til megen snak om bryster og numser. Ifølge forlaget har forfatteren skrevet bogen på opfordring af sin 7-årige søn, der ønskede en historie, der var sjov og fræk. Denne historie kunne have været begge dele. Oplægget er godt, og nogle episoder er da også rimeligt sjove. Som helhed virker det hele imidlertid noget plat og konstrueret. Muligvis vil nogle børn finde bogen morsom. Illustreret med sort/hvide tegninger i en humoristisk stil. Et ikke helt vellykket forsøg på en humoristisk fortælling med alvorlige overtoner.