2013 June
af
af
Simon Thompson (musikanmelder)
2013 June
"The singers are among the finest in their roles that I have come across, especially the exceptional Pelléas of Stéphane Degout. He sings this problematic role with ardent intensity ... [Tsallagova] makes Mélisande a distant, slightly detached character ... The other parts are just as distinguished ... To say that Robert Wilson's production is an acquired taste, however, is to put it very mildly!".
d. 11. aug. 2006
af
af
Michael Bo
d. 11. aug. 2006
"Zürichs omgang med Debussy er en af den slags forestillinger. Svær at holde af, symbolistisk overgjort og alt, alt for bogstavelig ... Scenen, hvor hun fra sit tårn lader sit lange, lange hår falde ned over ham, foregår i en Citroën, der er kørt fast i sneen ... Musikken er yderst velspillet og tanken fra podiet klar. Sangerne er helt overordnet på samme høje niveau".
d. 5. mar. 2007
af
af
Camilla Marie Dahlgreen
d. 5. mar. 2007
2013 December
af
af
Christopher Dingle
2013 December
"This is astonishing, though regrettably not for the right reasons ... In fact ... director Robert Wilson's production ... is minimalist to the point of absurdity ... The characters' slow movements and lack of contact recall Japanese Noh theatre, which is interesting, but simply uninvolving here ... So how about simply ... enjoy the excellent cast and fine orchestral playing? No joy here either, alas. Far from it, in fact ... This is a shoddy product".
2013, nr. 30
af
af
Steen Chr. Steensen
2013, nr. 30
"Alt går op i en højere enhed i Robert Wilsons opsætning af Debussys Pelléas et Mélisande ... Hvor den dramatiske, visuelle side stadig lever op til sin status som et ikon blandt operaopsætninger, så er det sanglige niveau mere svingende. Stéphane Degout har decideret problemer med højden i rollen som Pelléas ... Stærkest står Vincent Le Texier ... Orkestret fra Pariseroperaen spiller sikkert under ledelse af Philippe Jordan".
2006 June
af
af
Michael Scott Rohan
2006 June
"Pelléas presents a huge challenge to both conductor and producer, and Welser-Möst is this Zurich staging's greatest strength - a measures, clear, coolly poetic reading ... this is a fine singer-actor cast".
2006, nr. 2
af
af
Thomas Michelsen
2006, nr. 2
2018, nr. 48
af
af
Andrew Mellor
2018, nr. 48
"Jeg var betaget af denne opsætning, da den blev opført på Malmö Operaen i foråret 2016, men på dvd træder dens kvaliteter endnu tydeligere frem ... Sangerne er franske, designere er franske ... Lidet overraskende føles den meget fransk ... I øjenhøjde er Marc Mauillons Pelléas mere overbevisende end på afstand i teatret ... Live var Jenny Daviet en stærk Mélisande og det samme er tilfældet tæt på ... Lydene fra orkestergraven er udsøgte ... Pascal presser aldrig citronen eller bevæger sig ind på verismens domæne".
(2010) 28. årgang nr. 6
af
af
Henrik Marcussen
(2010) 28. årgang nr. 6
"Pelly ... holder tungen lige i munden afpasset til operaens symbolistiske stemning og i en scenografi, der giver mindelser til billeder af Hammershøjs stille interiører ... Dessay fylder rollen perfekt og kommer i sin subtile fremstilling helt ind under huden på Mélisande-figuren ... Således en stærk anbefalelsesværdig Pélleas og Mélisande".
2010 janvier
af
af
M.P.
2010 janvier
2019, nr. 54
af
2019, nr. 54
"Normalt er Debussys opera "Pelleas og Melisande" et mystikomgærdet trekantsdrama med en prins, en konge, en skov og ikke en eneste arie. Under Dmitri Tcherniakovs instruktion i Zürich Operaen ... er det sceniske i Debussys eneste opera endnu mere tåget, så den gådefulde Melisande udvikler sig fra at være en PTSD-ramt teenager - klædt i hættetrøje - til en glad ung kvinde, under Golauds - som her er psykoterapeut i stedet for prins - supervision ... Det får fatale konsekvenser, da tingene ikke flasker sig, som den uberegnelige hjernevrider ønsker".
Årg. 39, nr. 8 (2006)
af
af
Mogens Wenzel Andreasen
Årg. 39, nr. 8 (2006)
