Bogen henvender sig til et publikum, der elsker den litterære, nøgternt fremstillende, minimalisme, som mange afgangselever fra forfatterskolen er garanter for.
Togturen over Sjælland - som tableau og scene - er i udgangspunktet det eneste samlende punkt i fortællingen. Bogens karakterer er navnløse og ukendte, både over for hinanden og for læseren. Fortælleteknisk veksler Fruelund konstant fokus mellem togets passagerer; deres observationer af hinanden, af det omkringliggende landskab, byerne de kører igennem. Hver persons abstraktionsniveau er forskelligt og tumler med egne tanker og deres gøremål begrænses af scenen, togets bevægelsesrum og funktion.
Anden relevant litteratur er den øvrige danske realistiske minimalisme Merete Pryds Helle, Ursula Andkjær Olsen og Solvej Balle er gode bud på forfattere med samme forståelse for at fremskrive selve scenen som noget centralt betydende.
Nøgtern, letlæst, minimalistisk roman om et morgenpendlertog på vej over Sjælland. For alle, men især for dem, der elsker "forfatterskolestilen".