Musik / pop

Petals for armor


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 12. maj 2020

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 12. maj 2020

"Hayley Williams' debutalbum lyder mest som tre ep'er, der er klasket sammen - og kun den første af disse er for alvor interessant".


Gaffa [online]

d. 8. maj 2020

af

af

Johanne Nedergaard

d. 8. maj 2020

"Paramores forsanger, Hayley Williams (...) har lavet en fremragende solodebut ... Egentlig skal den fulde udgivelse forstås som en trilogi, da Petals for Armor I & II, der hver bestod af fem sange, allerede blev udgivet i henholdsvis februar og april måned, og som nu er med til at udgøre det færdige soloalbum på 15 finpudsede skæringer ... Hayley Williams formår at give os hele turen på sit nye album. Fra lidt sur poprock over klaverpræget singer-songwriting til kække funk-arrangementer. Lidt af en rodebutik, men en utrolig charmerende én af slagsen ... Albummet er overordnet et fremragende og imponerende stykke arbejde".

Vurdering 5/6.


Politiken

d. 15. maj 2020

af

af

Pernille Jensen

d. 15. maj 2020

"Hayley Williams har tilbragt mere end halvdelen af sit unge liv i front for poppunkbandet Paramore. Nu går hun solo ... Hun er en ferm sangskriver med en smidig popsopran og en fysik som en muskelhund. Men den amerikanske musiker har også lavet en soloplade, der sætter sig mellem så mange forskellige stole, at jeg er stoppet med at tælle dem ... Williams vil for meget. På den smukke 'Leave it Alone' lyder det, som om hun bliver akkompagneret af Radiohead anno 'Kid A'. På den funky 'Cinnamon' kanaliserer hun kvidrende Janet Jackson. På den meditative blomsterhymne 'Roses/Lotus/Violet/Iris' synger indierocksupergruppen Boygenius kor. Den eksplosive 'Sudden Desire' stavrer søgt rundt i Björk-land. På 'Sugar on the Rim' leger hun discodronning. Og sådan bliver det ved".


Kristeligt dagblad

d. 29. maj 2020

af

af

Andreo Michaelo Mielczarek

d. 29. maj 2020

"Hayley Williams var engang med i det populære Tennessee pop-punkband Paramore. Nu er hun ude med sin længe ventede solodebut ... Tungen holdes lige i munden på hendes helt egen rute mellem funkpop og avantpop, og man spidser ører under Williams' fortællinger om depression og om at tage kontrollen over sit liv (...) Hendes modne og hudløse beretninger bliver sammenlignet med privatlivsbekendere som Lady Gaga og Miley Cyrus ... Det ambitiøse projekt, som er udkommet over tre omgange og udgør tre separate kapitler, peger i mange retninger, men lykkes overvejende ret godt".