Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Peter Pedal og lastbilen


Beskrivelse


Den altid nysgerrige abe Peter Pedal får tippet et vognlæs grus ud i søen i parken. Da det skaber en lille ø til parkens ænder, slipper Peter igen godt fra sine unoder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2003

af

af

Ulla Møller

d. 2. dec. 2003

Peter Pedal har været kendt og elsket gennem mere end 60 år. På bibliotekerne lyser de gule omslag op i billedbogskrybben og vækker genkendelsens glæde hos børn, forældre og bedsteforældre. Derfor er nye titler altid velkomne, også selv om de ikke er helt originale, men som det oplyses på titelbladet er "illustreret i H.A. Reys stil af Vipah Interactive" og ikke helt lever op til de gode gamle, der blev skabt af ægteparret Rey. Ungerne er i hvert fald ligeglade, og så må vi andre lægge de kritiske briller og acceptere at farverne er blegere, detaljerne færre og historierne knapt så komplekse. Peter og Manden med den gule hat er kommet for blive. Her er to ret velfungerende historier for de 2-5-årige om den nysgerrige lille abe, der altid kommer galt af sted, men ender som dagens mand. En herlig morale for de yngste. I Peter Pedal og byfesten skaber han kaos i et festligt optog, men løser problemerne, så bogen slutter med at han kører i spidsen for det hele i borgmesterens vogn. I Peter Pedal og lastbilen vipper han ved et uheld en vognladning grus ud i søen i parken, men da det skaber en lille ø til parkens ænder, slipper Peter endnu engang godt fra sine unoder.