Endnu en flot og velskrevet roman af Jens Christian Grøndahl med appel til en stor læserskare. Og atter behandler han eksistentielle temaer som kærlighed, frihed, ansvar, svigt, sandhed og fortielse i en (mellem)europæisk ramme. Jeg-fortælleren er en 40-årig forfatter fra København. Han beretter om sin blufærdige og sympatiske amerikanske stedfar Scott og ikke mindst om hans betydeligt yngre rumænske kone Elena. De møder hinanden i Bukarest umiddelbart inden murens fald, og det ender med, at hun tager med ham til Danmark, hvor de bliver gift og slår sig ned i det nordligste Jylland. Scott tilbeder den jord Elena betræder, mens hun er mere forbeholden og tavs om sin fortid. En dag forlader hun uden videre Scott, som går i spåner. Flere år efter opsøger fortælleren Elena i Italien og får hendes skæbnetunge livshistorie. Hun er som en fremmed i verden og kan ikke knytte sig til nogen eller noget, og alt det, som har betydet mest for hende, har hun selv forladt. En god og vedkommende roman, stilfærdig i sprogtone og handlingsgang, men så meget desto mere gør den indtryk på sin læser.