Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pif paf - en ulv!


Beskrivelse


Far og Hugo skal skyde med gevær. De går ud i haven og ser på dyr, som de kan skyde på. Det går galt. Så Hugo må nøjes med at skyde på et mål.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. apr. 2014

Ny letlæsningsbog i serien Læs lydret. Bogen er på niveau 2, som er seriens sværeste niveau, og kan bruges til den første selvstændige læsning af børn, der er godt i gang med den lydrette læsning. Denne bog har fokus på bogstavet k samtidig med at den, som seriens øvrige udgivelser, arbejder med de 120 mest brugte ord. På forlagets hjemmeside kan man hente opgaver til yderligere arbejde med bogens bogstav.

Hugo og far skal skyde med propgevær. De går ud i haven og leder efter noget at skyde efter. De ser en ulv og skyder. Men det er ikke en ulv, det er bare deres hund Fido. Fido bliver sur, så Hugo må nøjes med at skyde på et mål, mens far læser avis og Fido ser på. Hvert opslag indeholder en kort tekst på maks. tre linjer samt tilhørende illustration, som udbygger tekstens handling. Teksten består fortrinsvis af lydrette ord på 2-5 bogstaver og 1-2 stavelser, og der er meget få ord med mere end en konsonant i for- og udlyden. Illustrationerne er vigtige for læseoplevelsen. De appellerer til målgruppen, understøtter læsningen og udvider læseoplevelsen via fiffige detaljer.

Målgruppen vil også gerne læse seriens øvrige udgivelser eller andre lydrette serier som Lydlet læsning og Lydret dingo.

En god lydret læseoplevelse for begynderlæsere både læseteknisk og indholdsmæssigt.