En poetisk billedbog om en lille pige, der er ved at blive stor og på vej til at finde sig selv, sit eget værd og sin plads i verden. Den lille sorte pige bor i Afrika. Alle synes hun er sød, og hun er forældrenes øjesten. Men hun er selv i tvivl, for hun har onde drømme og føler sig ond, når hun skal sove. Hun går ud i nationalparken og spørger alle de vilde dyr til råds, men først da hun møder slangen og løven opdager hun, hvordan det er at være ond. Selv om det måske kun var en drøm, går hun afklaret hjem, hvor hendes forældre bliver glade for at se, at hun er vokset. Historien er skrevet i et veloplagt og enkelt sprog. Den er velfortalt, overraskende og eventyrlig med mange muligheder for samtalestof. Cato Thau-Jensens dejlige billeder er i stærke afrikanske farver, og de fremhæver charmerende stemninger og følelser. Vi kender både forfatter og illustrator fra flere titler. De har senest sammen lavet: Drengen der ville lave verden om 2004. Det er Katrine Marie Guldagers første billedbog, og min eneste bekymring for denne dejlige bog er om billedbogslæserne vil opleve dens dybde. Den kan fint læses for børn fra 5 år, som er i gang med lignende følelsemæssige søgen efter identitet, og det er en billedbog med mange kvaliteter, og som også de voksne vil nyde.