Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pigen fra Månehøjen

1. bog af Merian og Aia

Beskrivelse


Fantasy. I landet Bragimark må to unge kvinder begive sig ud på en farefuld rejse sammen. De kender ikke hinanden og har ingen anelse om deres gensidige betydning i en krig, hvor magiske evner stjæles af onde kræfter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2017

af

af

Helle Winther Olsen

d. 1. sep. 2017

Følg to unge pigers farefulde færd i et krigshærget Bragimark, befolket af marlinger, hekse og overjordiske. I dette fantasyunivers er de dominerende onde kræfter kun udfordret af en modstandsbevægelse. Spænding, drama og kærlighed for piger fra 13 år, der er vilde med fantasy.

Den unge studerende Merian hægter sig på studiekammeraten Birk i sommerferien, fordi hun ikke vil hjem til alle sin families problemer. Rejsen til hans hjem er imidlertid ikke ufarlig i det krigshærgede land, og da de endelig ankommer til huset på Tordenklippen, sætter dramaet for alvor ind. Her møder hun Aya, en jævnaldrende ung kvinde med hukommelsestab. En grum ulykke jager snart de tre unge på flugt, og de forsøger nu at nå frem til Merians hjemegn - uden at ane at de er blevet udstyret med et magisk våben, som modstandsbevægelsen har brug for. Forfatterens første udgivelse; to bind mere er planlagt.

Pæn forside og god bagsidetekst omfavner en pigefantasy, der lever helt op til genrens formler: en dramatisk rejse udgør et vendepunkt for hovedpersonerne, som ser deres sande rolle og styrke i kampen mod den ondskab, som flertallet giver op over for. Tilsat romantik, venskab, hukommelsestab og ædel byrd er alle ingredienser til stede for en sprogligt flydende og spændende læseoplevelse.

Unge der fx læser Ravnenes hvisken. Bog 1Runemagikeren og Runemagikeren vil også sluge denne, der dog grundlæggende er mere enkelUnge der fx læser Ravnenes hvisken. Bog 1 og vil også sluge denne, der dog grundlæggende er mere enkel.


litteratursiden.dk

d. 25. mar. 2019

af

af

Arne Larsen

d. 25. mar. 2019

Lovende og velskrevet ny serie af debuterende dansk fantasy-forfatter. Spændingen er i top, og historien løftes af en passende portion humor og sarkasme. Lene Krog er debutant, men bogen har tidliger...