Bøger / faglitteratur til børn

Pinligt! : alt om de situationer, du allerhelst bare vil glemme!


Beskrivelse


Unge fortæller om pinlige oplevelser, suppleret med noveller om samme emne. Er det pinligt at slå en prut i matematiktimen? Er det pinligt når mor synger på gaden?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 31. aug. 2009

Til drenge og piger i 10-15-årsalderen, hvor næsten alt kan opleves som pinligt og udløse rødmen og nervøs fnisen. Bogen kan anvendes til refleksion over og diskussion af, hvad der er pinligt og hvorfor.

Lis Bjärbo og Elin Lindell har tidligere sammen udgivet Den store syndebog, 2007. Her kommer en bog om situationer, som børn og unge synes er pinlige og helst vil glemme. Der er uheldige episoder, knyttet til kropsfunktioner, hvor alt fra rødmen til prutten kan opleves som dødpinligt. Er der mon noget mere pinligt end forældre, når man er mellem 10 og 15? Ja selv kærlighed og forelskelser kan udvikle sig i pinlig retning. Forfatterne supplerer med små noveller, hvor pointerne er en smule konstruerede, tegneserier og "pinlighedstests". Mange af de små anekdoter er morsomme, og de minder mig om alle de gange, hvor jeg selv har kunnet krybe i et musehul. Bogen er gennemillustreret med stregtegninger, og på omslagets indersider er der et "pinlighedsspil".

Bogens idé ligner af gode grunde forfatternes tidligere udgivelse om synder, men emnet er mindre alvorligt. Begrebet "pinligt" er skildret i romanform i Henrik Nilaus' serie om 14-årige Ditte.

En morsom bog, der skal nydes i små doser, da humoren ellers bliver en smule anstrengt. Desuden må man tænke på, at det er individuelt, hvad der bliver opfattet som pinligt, og at grænserne flytter sig med alderen.



Informationer og udgaver