Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Piv & kaptajnens kiste


Beskrivelse


Piv er på ferie i sommerhus med kusinen og bedsteveninden Sabine. De møder den jævnaldrende Magne, og de tre hvirvles ind i jagten på en skjult skat, som imidlertid også efterstræbes af en gruppe kutteklædte voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2014

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 15. juli 2014

2. bog i ny pigeserie med underholdning, spænding og gys for de 9-11-årige.

Handlingen i 2. bog om kusinerne og bedsteveninderne Piv og Sabine udspiller sig i en lille by, hvor pigerne ferierer i sommerhus med Sabines forældre. Pigerne møder den jævnaldrende Magne, og de tre roder sig via et gammelt kort ind i en gammel historie om en skjult skat, som en engelsk kaptajn har skjult i byen for flere hundrede år siden. Skatten efterstræbes også af en gruppe voksne, der har dannet en loge til formålet, og børnene kommer hurtigt i karambolage med de kutteklædte voksne. Det kommer der en del spænding og gys ud af, inden alt ender godt. Som i første bog om Piv og Sabine er den dialogrige tekst velskrevet. Den er sat i en åben sats og er let at læse. Handlingen er elementært spændende, og målgruppen vil nok blæse på, at den er lettere usandsynlig. Der er lagt op til en tredje bog med nye eventyr om pigerne, der også har fået egen hjemmeside: piv.dk.

Bøgerne om Piv og Sabine er i familie med Richardsons Klipklapper-klubben og andre pige-serier som Wandahls Veninder for altid og Finderups bøger om Emma. Samtidig giver tilsætningen af et krimielement serien et tilsnit af moderne De fem-bøger.

En spændende og underholdende let læst pigeserie for de 9-11-årige. Appellerende omslag signalerer piger og gys.