Film / fiktion

Pixie


Beskrivelse


Tungt bevæbnede præster, barske irske gangstere, et par naive lykkeriddere, en kæk, nuttet og uforudsigelig gangsterprinsesse og en taske fyldt med penge og stoffer. En gangsterkomedie i fuld galop for alle over 15 år, som holder af rappe replikker, snørklede plot og umage antihelte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 12. nov. 2021

Tungt bevæbnede præster, barske irske gangstere, et par naive lykkeriddere, en kæk, nuttet og uforudsigelig gangsterprinsesse og en taske fyldt med penge og stoffer. En gangsterkomedie i fuld galop for alle over 15 år, som holder af rappe replikker, snørklede plot og umage antihelte.

Gangsterbossens datter Pixie vil hævne sin moders død ved at få sine to elskere til at udføre et kup, hun kan leve længe af. Men selv om kuppet lykkes, går flugten slet ikke som planlagt og hele gevinsten lander ad omveje i hænderne på et par blåøjede ungersvende, som drømmer om eventyr. Det kriminelle miljø, som Pixie selv er støbt af, får færten af både kuppet, Pixie og de friske undersvende, men en tredje og endnu farligere fjende melder sig også snart på banen.

En skøn fortælling, som primært ønsker at underholde og heldigvis lykkes formidabelt. Plottet holder seeren på tæerne, og karaktererne er helstøbte og interessante. Historien opleves afbalanceret; actionsekvenser, ømme øjeblikke, kvikke replikskifter og psykologisk karakterudvikling udfolder sig side om side, uden at handlingen bliver overlæsset, tung eller overfladisk. En vellykket film, som har potentiale til at blive en lille klassiker.

Skriver sig ind i traditionen fra Rub, stub og to rygende geværerSnatch=Lock, stock and two smoking barrels og SnatchSkriver sig ind i traditionen fra Rub, stub og to rygende geværer=Lock, stock and two smoking barrels og .