Film / fiktion

Plagiat


Beskrivelse


Stand-up show.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2014

af

af

Ulrich Breuning

d. 30. apr. 2014

Skuespilleren og stand up-komikeren Andreas Bos one man show Plagiat, 2012 henvender sig direkte til genrens aficionados og det publikum, som værdsætter kendisparodier. Desuden vil showet have faglig interesse for alle, som arbejder med dramaturgi og sceneoptræden.

Sangeren Anja Akselbo præsenterer aftenens stjerne i toner og tekst som en mand med stil, format - og mest originale plagiat. Og så dukker Andreas Bo himself frem på scenen og fyrer den af. Han fortæller om et møde med Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen i sauna (og forstår ikke, hvorfor han kaldes Ålen - Fjordrejen ville være mere rammende) og spiller alle roller i en James Bond-film med Ole Thestrup som agent 007! I det hele taget parodieres en række kendte danskere fortløbende, fx Thomas Blachman og Johannes Møllehave samt Villy Søvndal, der så at sige afslutter showet på en kaudervælsk omgang dansk, engelsk og tysk! Og flere personer rammes præcis i en løssluppen gennemgang af årtiers forhold til analsex! Andrea Bo Pedersen (f.1967) er kendt fra for eksempel Cirkusrevyen og Live fra Bremen.

Udtrykket i Plagiat er sammenligneligt med kollegaers filmede live shows. Der er reaktionsbilleder fra publikum, som han ofte henvender sig til. Der er også mange genretro verbalerotiske udladninger og et traditionelt sæt om at være single, men hans evner som parodist giver hans optræden en egen signatur.

Grovkornet - der lægges ikke fingrene imellem - komik og ekvilibristiske parodier. Forrygende præstation.