Bøger / faglitteratur til børn

Planeterne


Beskrivelse


Om solsystemet samt de ni planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2000

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 13. mar. 2000

En fin lille fagbog, læsbar omkring 9-10 år, som en første indgang til et spændende emne. I samme serie udkommer Månen, Rumrejser og Solen. Hvert opslag sit delemne, der indledes med enkle faktaoplysninger omkring afstande og størrelse. Der er 10-15 linier tekst i hvert opslag; vanskelige ord er fremhævet med fed skrift og forklares bag i bogen. 1-2 flotte farvefotos i hvert opslag med en uddybende tekst. Indholdsfortegnelse og stikordsregister. Til seriens bøger er udarbejdet kopiark til et fagligt læsekursus. Dette materiale kan frit downloades fra forlagets webside. Oplysningerne i bogen er naturligvis ikke særligt dybtgående, men passer til målgruppen 3.-4. kl., f.eks. i forbindelse med natur/teknik I 1999 udkom i serien De små fagbøger, Sol-systemet, der stort set dækker samme område som denne og de øvrige bøger i serien, men tekstmængden er en smule større, billedmaterialet på samme niveau og faktaoplysningerne indeholder flere tal og sammenligninger.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2000

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 13. mar. 2000

I en forlagsserie på 4 bind om rummet omhandler dette bind vores eget solsystem. Uden forvirrende sidespring gennemgår man her planeterne i fortløbende rækkefølge fra Merkur ud til Pluto. Teksten er fint tilpasset målgruppens abstraktionsniveau og fremlægger kortfattet de vigtigste oplysninger omkring planterne. Det righoldige billedmateriale består af en blanding af farvetegninger og fotos. Layoutet og illustrationssiden er ret traditionelt opsat, men tekst og billeder spiller pænt sammen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet med fremhævede svære ord/begreber forklaret til sidst. Den vil kunne anvendes allerede fra 10 år som en første introduktion. Emnet er særdeles godt dækket i astronomigruppen, hvor bogen næppe kan betegnes som et must. I børnebiblioteket er den derfor efter min vurdering bedst anvendt som et populærvidenskabeligt islæt på letlæsningshylden, hvor behovet for nye titler på det seneste har været stigende.



Informationer og udgaver