Playing for time

Filmen henvender sig til et publikum med interesse for de menneskeskæbner, der oplevede koncentrationslejre under 2. verdenskrig.

Fania Fénelon er en berømt pianist og sangerinde i Paris, da hun som halvt jøde, bliver sendt mod Auschwitz. Her oplever hun ydmygelser, sult og grusomheder, men også venskaber. Da det rygtes, hvem hun er, bliver hun optaget i lejrens kvindeorkester. Orkesteret ledes af Alma Rosé, berømt violinist og niece til Gustav Mahler. De to kvinder opbygger et tæt forhold, selvom de ikke altid er enige. Orkesteret spiller for tyskerne, hvilket bestemt ikke er populært blandt de øvrige indsatte i lejren. Mens Fénelon tvivler på, at prisen for at overleve står mål med at spille for tyskerne, er Alma Rosé overbevist om, at det er den eneste måde. Men er det nok at overleve, hvis man ikke kan leve med sine handlinger? Det er en bevægende film, der portrætterer menneskets forskellige overlevelsesstrategier på en overbevisende og medlevende måde.

Filmen bygger på biografien Koncert i dødens skygge af Fania Fénelon. Om samme emne findes bogen "Alma Rosé : Vienna to Auschwitz", men ellers er kvindeorkesteret i Auschwitz ikke omtalt ofte i bøger og optræder mig bekendt ikke i andre film.

Tv-filmen er fra 1980 og vandt i sin tid adskillige Emmy-priser. Med sine 2 1/2 timers spilletid, udruller fortællingen sig langsomt. Det er ikke en film for det actionhungrende publikum, men for dem der ynder det psykologiske drama, der giver sig tid til at fortælle historien.

Læs hele vurderingen