Endnu en 'løft- og kig bog' om Plet. Flap bøger er jo populære og de øvrige bøger om hundehvalpen i den runde og venlige streg har været rimeligt tilforladelige, uden dog at rumme den storedybere charme. Plet får en invitation fra Hilda til karneval. Han håber Tom og Sten skal med. Plottet består vist i at finde Hilda, Tom og Sten. Bag flapperne, som er placeret på dyrekostumerne,gemmer sig andre dyr og først efter 3. gennemlæsning gik det op for mig, at de tre gemmer sig bag kostumerne. Jeg er bange for, at historien vil gå helt hen over hovedet på de 2-4-årige. Vist erdet sjovt at løfte flapper, men en gennemskuelig historie er heller ikke at kimse af.