Jens Blendstrup cementerer med Pludselig flæben sin position som en meget original, velskrivende og iderig forfatter. Hans tekster, denne gang noveller, er både absurde og komiske, tårerne eller denne flæben tilhører både krokodille-riget og det modne segment i parcelhus-riget, men indimellem går der dog lidt for meget "slapstick comedy" i løjerne. Alt kan ske i personernes familie- og hverdagsliv og både Freud, Svend Aage Madsen og Dario Fo har ikke levet forgæves. Her er mange huller som skal dækkes, som fx i bogens indledende historie om "hulmanden". Her opdager ægteparret Tage og Anna Klausen et hul bag køleskabet, hvorefter man selvfølgelig tilkalder "hulmanden". Samtidig ruller dialogen, "hulmandens" åndelige assistance og Anna og Tages liv henover siderne. Et andet hul skal også dækkes til i novellen "Graven", hvor graverne kæmper en brav kamp for at få kisten, med en ung mor, til at passe i hullet, mens selskabet ser til. De ender dog med at blive klappet ud og bliver inviteret med til sammenkomsten. I "Joans exit" inspireres en ung mor af "Sporløst forsvundet". Hun gemmer sig i brændeskuret i haven, hvorfra hun følger familiens liv i et år. Joan vil gerne føle sig elsket og savnet. En genial historie hvor der bliver vendt om på begreberne, og vi nærmer os faktisk de ægte tårer i Blendstrups univers. Sammenlagt et klart hit for læsere af ny dansk litteratur.