Poesi og prosa

Digte og filosofi af to spanske brødre fra starten af 1900-tallet, den ene religiøs, den anden nihilist, tegner et interessant billede af et land i splittelse. For spansk- og historieinteresserede læsere.

Antonio (1874-1939) og Manuel Machado (1875-1947) var to uens brødre. I bogen sidestilles deres tekster, som byder på poesi, essays og filosofiske tekster. Antonio Machados digte er kendetegnet ved en stiliseret form, der kredses om emner som kærlighed, døden og en besjælet natur, som tiltales - om end digterjeget har besvær med at forstå svarene: "Blot jeg forstod hvad din smilende sang ville sige / om fjerne drømme, søster, kilde, pige." Prosateksterne er filosofiske og påvirket af en (sen)romantisk strømning. Manuel Machados digte adskiller sig fra brorens både i form og indhold. Her er kun få rim og et desillusioneret jeg taler om kødeligt begær og en gudløs verden, som i digtet "Delfos": "Min viljekraft afgik ved døden en måneskinsnat / hvor det var skønt hver at tænke eller ønske sig noget ... / Mit ideal er at lægge mig ned, helt uden illusioner...".

Et interessant, modsætningsfyldt broderpar; det er nærliggende at se deres forskellighed som udtryk for de spændinger, som senere er med til at rive Spanien og Europa fra hinanden. Herlig, dunkel poesi af Manuel Machado.

Teksterne af Antonio Machado er beslægtet med romantikerne fra slutningen af det 19. årh., imens Manuels tekster er mere moderne og må ses i lyset af de nye strømninger.

Læs hele vurderingen