Bøger / skønlitteratur / humor

Poeten og Lillemor i farver : 1968-2003


Beskrivelse


Tegneserie om hverdagen hjemme hos digteren og hans familie, om deres naboer og venner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steffen Kronborg

2007

Sideløbende med den daglige avisstribe tegnede Jørgen Mogensen i en længere årrække farvelagte episoder med Poeten og Lillemor til ugebladet Hjemmet. Det er et større udvalg af disse ca. 1800 ugestriber, som nu for første gang udgives i bogform i et værk, der fungerer som et fint supplement til den igangværende komplette værkudgivelse af de daglige striber. Ugestriberne rummer knap så megen aktuel samfundssatire som avisstriberne, men tegner på samme måde som disse et herligt, venligt-ironisk danmarksbillede, der meget præcist afspejler de forskellige årtiers vekslende ideer, holdninger og modeluner. Jørgen Mogensen var en dygtig tegner, som med få streger på en overbevisende facon formåede at fange de medvirkende figurers skiftende stemninger og sindstilstande. At han også med gavmild hånd tilgodeså de mandlige læseres interesse for den kvindelige anatomi, giver ugebladsstriberne talrige eksempler på, og ved flere lejligheder er den humoristiske pointe i striberne ligefrem bygget op over fiktionens leg med læsernes forventninger i den forbindelse. Et kort forord af Philip Treschow placerer de 35 års nyklassisk tegneseriekunt for hele familien i tid og rum.


Politiken

d. 18. aug. 2007

af

af

Søren Vinterberg

d. 18. aug. 2007