Bøger / faglitteratur / vejledninger

Politikens store bog om digital videooptagelse


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2006

af

af

Jette Landberg

d. 26. jan. 2006

I 2005 udkom Politikens bog om digital video. Nu udkommer den anden bog om emnet. Denne gang er forfatteren den engelske ekspert på området der også er forfatter til Politikens store bog om digital foto (2004). De to bøger om digital video indeholder i sagens natur en del af de samme emner. Den første bog henvender sig til amatøren, mens vi med denne udgivelse nærmer os det semiprofessionelle. Det er en mere dybtgående håndbog som medtager simpelthen alt om digitale videoprojekter, lige fra familiens videoalbum til dokumentarfilm, reklamefilm og egentlige spillefilm. Også afsnittet om udstyr er mere omfattende og medtager flere avancerede kameraer. Her er også oplysninger om ophavsret, karrieremuligheder og andre praktiske ting, altså en oplagt bog for studerende og folk med mere professionel interesse i området. Tom Ang har da også undervist i foto på Westminster University i 12 år, og han har lavet film og tv-serier foruden en lang række bøger om film og foto. Begge bøger om digital video har deres berettigelse idet en begynder, der kun vil bruge apparatet til små familiefilm, nok vil finde den store bog for avanceret, mens den, der ønsker at gå dybere i emnet, vil foretrække denne mere omfattende bog.



Informationer og udgaver