Endnu en, fra amerikansk oversat, bog om forældresvigt i serien Sommerfugl. Pearl, der er 12 år, har hele sit liv rejst fra sted til sted med sin egocentriske mor. En dag bliver hun uden forklaring efterladt hos sin moster, som bor i et faldefærdigt hus "in the middle of nowhere", og som kun har til dagen og vejen. I dette fattige miljø, sammen med nabodrengen Moonpie, dennes bedstemor og mosterens ven, hører Pearl for første gang om sin familie og sin mors barndom, som ikke undskylder hendes manglende omsorg for Pearl. Hun er splittet mellem sin naturlige solidaritet med moren og sit had til hende, mellem ønsket om at blive hos mosteren og håbet om, at moren kommer tilbage efter hende. Hver aften skriver hun et postkort til sin mor, men de bliver aldrig sendt. Det er næsten ikke til at bære, at moren til sidst kommer og tager Pearl med sig. Man kunne godt unde hende at blive hos mosteren, hvor hun både har mødt kærlighed, omsorg og venskab og set, hvad det gør ved mennesker. Måske har hun fået så meget bagage med, at hun "overlever". Fine person- og miljøskildringer, der stille og roligt opbygger en rigtige god, men sørgelig historie. Til selvlæsning, måske især for piger, eller til oplæsning fra 10 år.