Bøger / faglitteratur / leksika

Potteplanter : 3000 planter til stue, altan og terrasse


Beskrivelse


Opslagsværk som beskriver 3000 potteplanter, deres oprindelse, art og pasning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2008

af

af

Knud Weile

d. 13. aug. 2008

En stor opslagsbog om potteplanter, hvori de to dygtige forfattere har samlet en imponerende mængde oplysninger om de mange indendørs planter, der nu og tidligere har været dyrket eller produceret i Danmark. Målgruppen er både professionelle og potteplantesamlere.

Bortset fra en skematisk indgang til de populæreste potteplanter og en kort kildefortegnelse bag i bogen er det et strengt alfabetisk opbygget opslagsværk med artikler ordnet efter plantefamiliernes botaniske navne. Herudover er der utallige henvisninger til hovedartiklerne via handels- og populærnavne og oplysende artikler om botanik og praktisk gartnerteknik. Den enkelte artikel om en potteplante oplyser om oprindelse, navneforhold, dyrkningskrav og praktiske erfaringer med planten, og der henvises flittigt til supplerende viden på nettet. Der er små farvebilleder af nogle af de omtalte planter, men det er først og fremmest en læse-bog henvendt til potteplantekendere med en vis botanisk viden.

Emnet er godt behandlet i forvejen i praktisk anlagte håndbøger, der fokuserer på de mest almindelige stueplanter eller enkelte slægter som fx orkidéer. Ingen steder finder man dog på ét sted så mange oplysninger om de forskellige planter, der har været dyrket eller dyrkes i danske vindueskarme, udestuer og drivhuse.

Et imponerende opslagsværk med meget både teoretisk og praktisk viden på et højt niveau om indendørs planter. En guldgrube af planteviden for plantesamlere, gartnere, blomsterhandlere og potteplanteinteresserede.


Bogmarkedet

Årg. 154, nr. 17 (2008)

af

af

Hanne Smedegaard

Årg. 154, nr. 17 (2008)