Bøger / faglitteratur / satiriske tegninger

Poul Holck


Beskrivelse


Udvalg af bladtegneren Poul Holcks (1939-2002) satiriske tegninger fra dagbladet Politiken og Blæksprutten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2004

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 19. nov. 2004

Udover at være fast mand på Politiken fra begyndelsen af 1960'erne til sin død i 2002 var tegneren Poul Holck også i mange år engageret i Blæksprutten. Han fik således det privilegium, at arbejde sammen med de mest sprudlende humorister i næsten to generationer. Det er formodentlig en af grundene til, at hans produktion er så varieret. Til forskel fra flere kolleger, springer han ofte i tegnestil, fra det (næsten) realistiske, over det helt enkle, signaturagtige til forskellige, collager og blandinger. At kvaliteten var i orden vidner de mange danske og internationale priser, han blev tildelt, om, og det er derfor også helt rimeligt, at hans tidligere arbejdsplads og et par af hans kolleger sætter ham et minde. Det er Holcks tegninger, der bærer bogen, og hundredvis af dem fra alle årene er gengivet. Teksten har - som så ofte i den slags udgivelser - mere præg af kærlig nekrolog end af kunsthistorie. Et omfattende stikordsregister sikrer muligheden for at finde enkelte tegninger og personer omtalt i teksten.


Politiken

d. 10. nov. 2004

af

af

Johannes Møllehave

d. 10. nov. 2004