Tre journalister fra Jyllandsposten og Weekend Avisen har begået denne biografi om statsminister Poul Schlüter, der har karakteriseret bogen som modbydelig og fuld af urigtigheder.Karakteristikken er urimelig, selv om det forlyder, at Schlüter i bogens 2. oplag har foranlediget nogle få korrektioner. Det har angiveligt været forfatternes intention at give ethelhedsorienteret og sammensat biografisk portræt af mennesket og politikeren Poul Schlüter, hvilket så vidt det er muligt at vurdere - er lykkedes ganske godt. Mere end sædvanligt i politiskebiografier (i Danmark) er privatsfæren inddraget, men på en måde der har relevans og betydning for helheden. Forfatternes baggrundsmateriale er interviews med familie, venner, politiske kolleger,embedsmænd, erhvervsfolk m. fl. (i alt 112 personer) og arkivmateriale. Vi følger Schlüter fra ungdomsårene, hvor hans politiske tæft allerede var synlig for omgivelserne over karrieren og faldet iKU, videre til den politiske ørkenvandring iårene da det borgerlige Danmark var på hælene til hans historiske og overvældende politiske succes som statsminister og borgerligt samlingspunkt. Bogener læseværdig og vedkommende, og den er velskrevet i en journalistisk flydende stil. En del af det politiske stof er tidligere beskrevet i Boelsgaard: Poul Schlüter, 1984.