Med fokus på centrale områder i diskussionen om læring i praksis konfronterer forfatteren teorierne med praksis. Der gives et bud på Aristoteles tre dyder: phronesis, episteme og techne, Schöns teori om den reflekterende praktiker og Lave og Wengers fortolkninger af mesterlære begrebet. Teorierne i praksis er repræsenteret gennem en case med en sygeplejestuderendes oplevelser på et ortopædkirurgisk afsnit.