Pralbønner for uimodståelige

humoristiske og tænksomme digte med en stærk sans for livets absurditeter og småligheder. Det alment menneskelige anerkendes med et enormt overskud og en ikke lille del filosofisk forståelse for vores mangler. Til alle, der holder af digte med noget på hjerte.

Bogen lægger sig i forlængelse af Jul Jakobsens Pralbønner for forbigående, der også indeholdt digte, der brugte bønnen som form. Alle digtene begynder med "Jeg beder for dem der er ..." og henvender sig til de "uacceptable", de "uafhængige", de "uanmeldte", de "uansvarlige" osv. Digtene er holdt i en humoristisk tone og er, selvom de qua indledningsordene kan minde om bønner, uden teologiske og spirituelle termer. Det er hverdagen, livet, relationerne og alle de underlige ting, vi går og gør, der er fokus, ikke mindst der hvor vi kommer til kort, eller gør os til eller ikke gør os umage nok.

Jul Jakobsen har et sjældent skarpt blik for de besynderlige petitesser og absurditeter i vores daglige gøremål og hang-ups og en fantastisk evne til at sætte sylen ind, der hvor det er mest personligt og mest morsomt. Som med al god humor, er der også en alvor bag, og der er meget at tage til sig og meditere over i en samling, man under at få mange læsere.

Digte, der inddrager bønnen som litterært motiv, er fx Tilgiv det virkeliges blomstringSkyttens appelsin og Skyttens appelsin. Det sagt, har Jul Jakobsen mere tilfælles med fx Dan Tùrell i tonenDigte, der inddrager bønnen som litterært motiv, er fx Tilgiv det virkeliges blomstring og . Det sagt, har Jul Jakobsen mere tilfælles med fx Dan Tùrell i tonen.

Læs hele vurderingen