Film / fiktion til børn / animationsfilm

Prinsesse Lillefe og den lille enhjørning


Beskrivelse


En dag Prinsesse Lillefe flyver rundt i sit rige, opdager hun at ikke alt er lutter idyl. Mange indbyggere i riget er trætte af feerne, og Lillefe forsøger at løse problemet, men det er ikke så let, som Lillefe umiddelbart tror.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2013

af

af

Henriette Olesen

d. 26. sep. 2013

Sød lille film til små prinsesser i alderen 3-6 år. Filmen er tilladt for alle, og forsiden viser Prinsesse Lillefe og enhjørningen Lucy og er holdt i fine lyserøde farver.

En nat drømmer Prinsesse Lillefe, at enhjørningen Rosalie beder hende om hjælp. Da Lillefe vågner har hun pludselig enhjørningeføllet Lucy hos sig. Da de leder efter Lucys forældre, opdager de, at noget forfærdelig er sket; sommeren er forsvundet. Lillefe, hendes venner og Lucy forsøger nu at redde Lucys forældre og befri landet for vinteren. Filmen er en rigtig lille-pige film med prinsesser, enhjørninger og lyserøde farver. Historien i denne film er fint sammenhængende og spændende for målgruppen. Det er ren underholdning for små piger, og den rammer lige i hjertet. Selvom det er ren underholdning, berører filmen også emner som jalousi og venskab.

Denne film kan sammenlignes med den tidligere film Prinsesse Lillefe, dog er denne film meget bedre skruet sammen. Historien fungerer fint og harmonerer godt med det lyserøde univers. Filmen kan også sammenlignes med Jordbær Marie.

Denne film er rigtig god til de små piger. Det er en fin historie, som hænger godt sammen. Den vil glæde målgruppen og låne fint ud.



Informationer og udgaver