Bøger / faglitteratur

Provo : Jens Jørgen Thorsen


Beskrivelse


Om kunstneren Jens Jørgen Thorsen (1932-2000). I bogen fortælles mange ukendte historier om den verdensberømte danskers liv. Han forargede verden med Jesus-filmen. Imponerede med sin kunstviden. Glædede med sine erotiske malerier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Conni Boll Christensen

2007

Første biografi om multikunstneren, anarkisten, forfatteren, filminstruktøren og quiz-stjernen Jens Jørgen Thorsen, der døde i 2000. Han formåede at flytte danskernes selvforståelse, kulturforståelse og rummelig, mener vennen gennem 30 år Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert, som har skrevet bogen. I et underholdende, farverigt, velskrevet og til tider uforsonligt sprog, hvor der deles drøje hug ud til højre og venstre, fortælles i nogenlunde kronologisk ordnede kapitler om den leopardklædte provokatørs liv, som var præget af stor generøsitet og overskud, når det gælder kunsten, kærligheden og kvinderne, men også en higen efter anerkendelse og stor ubehag ved faste udgifter og livslange forpligtigelser, som fx skat og børnepenge til de tre biologiske børn. Thorsens betydning som billedkunster er der delte meninger om. Det er der dog ikke om hans betydning som ekspert i moderne kunst, som bl.a. er nedfældet i pragtværket Modernisme i dansk malerkunst, 1987. Provo er illustreret med fotos fra både familiealbum, utallige spektakulære happenings og filmoptagelserne af Stille dage i Clichy og Jesus vender tilbage (The return). Afsluttes med egne "korte men exakte og helt fantastiske biografiske facts". Alle interesserede kan fornøje sig med dette venneportræt af Jens Jørgen Thorsen og det danske kunstmiljø i slutningen af forrige århundrede.


Politiken

d. 9. dec. 2006

af

af

Peter Michael Hornung

d. 9. dec. 2006


Berlingske tidende

d. 23. nov. 2006

af

af

Torben Weirup

d. 23. nov. 2006