Bøger / skønlitteratur / chick lit

PS. trænger til risalamande (og adventsdiller) : en underskudsramt jul


Beskrivelse


Jeanett Veronica Hindberg hader julen. Alt for meget færdigkøbt risalamande, ingen mænd og en galoperende socialfobi. December kan give enhver lyst til at skrige sine frustrationer ud til resten af verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. nov. 2016

Sjov anti-julekalender om en underskudsdecember uden mænd og med galoperende socialfobi, men med rigeligt færdiglavet risalamande. (Næsten) selvbiografisk blog om at hade julen, hvor alle andre er overskudsagtige og glade. Chick lit tilsat dansk, grovkornet humor for voksne kvinder og alle fans af forfatterens tidligere bøger.

Jeanett Veronica Hindberg hader julen. Alle de overskudsagtige mennesker, der drøner rundt og bager småkager og smiler saligt i hele december, er ikke til at holde ud. Især ikke når ens socialfobi viser sig som en ekstremt følsom mave, der sender en på jagt efter nærmeste toilet i stedet for julegaver. Når jagten på opmærksomhed giver dig en "sportsskade" i forsøget på at tage en lækker selfie og Morten Resen stadig ikke har fået sig taget sammen til at blive skilt, så er der sørme langt til idéen om den lykkelige jul.

Sjov, lille bog som vil vække genkendelse blandt mange kvinder. Forfatteren går ikke af vejen for at udlevere sig selv i sin mission for at beskrive bagsiden af den pussenussede julehygge. Teksterne er oprindeligt udgivet som en online blog, men redigeret inden bogudgivelsen.

Denne bog holder kadencen fra start til slut og er endnu mere underholdende end forfatterens tidligere dagbøger PS. Trænger til flødeskum (og diller)PPS. Rend mig i skyr og skuffejern og PPS. Rend mig i skyr og skuffejernDenne bog holder kadencen fra start til slut og er endnu mere underholdende end forfatterens tidligere dagbøger PS. Trænger til flødeskum (og diller) og .