I den norske forfatters første bog på dansk er vi tilbage i 1400-tallets Toscana. Pave Pius 2 hører om et norsk kloster med et lager af den kostbare sneglesekret, der bruges til purpurfarvning. Han sender sin livvagt, Lorenzo, derop, hvorfra han ikke kun hjembringer sekretet, men også dets ejerinde, purpurfarversken Anna. Hun bliver gift med Lorenzo og farver pavens kåber samt giver ham purpur til blæk, som han bruger til krigserklæringer mod den tyrkiske hersker. Anna sidder i magtens centrum, men hendes position er skrøbelig og da sekretet slipper op bliver hun forfulgt af inkvisitionen repræsenteret ved en præst, der også har drevet hendes datter og hyrdedreng i døden. Det er en flot og gribende historisk roman om magt, intriger, stærke kvinder og seksualitet med bud til fx Marie Hellebergs læsere, der måske bliver en smule snydt for udpenslet erotik, men ikke for kvalitet.