Film / fiktion / thriller

Push


Beskrivelse


Nick og Cassie må flygte gennem Hong Kongs underverden for ikke at blive fanget og dræbt af den onde Henry Carver, der har den frygtindgydende magt, at han kan plante tanker i andre menneskers bevidsthed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2009

af

af

Ricki Elsgaard

d. 18. aug. 2009

En flot produceret, men lidt forvirrende superhelte/actionfilm, der vil tiltale dem, der kan lide en lidt mere intelligent tilgang til genren, end man normalt ser. Frarådes under 15 år.

Som lille så Nick Gant sin far blive slået ihjel af den frygtindgydende Henry Carver fra "The division", der er et lyssky regeringsorgan, hvis formål det er at lave en hær af mennesker med overnaturlige evner. Som voksen er Nick flygtet til Hong Kong, og her bliver han kontaktet af den 13-årige Cassie, der er clairvoyant og skal bruge hans hjælp til at lokalisere en dame ved navn Kira. Hun har den uhyggelige superkraft, at hun kan plante tanker i andre folks bevidsthed og er muligvis nøglen til, hvordan de kan komme "The division" til livs.

Push minder ikke om andre film. Den prøver at udforske superheltetemaet på en ny måde, hvor hovedpersonernes superkræfter udelukkende er hjernebaseret og ikke baseret på rå muskelkraft eller kontrol over elementerne, som de mere konventionelle superheltefilm, der får premiere i øjeblikket.

Selv om det er sympatisk at forsøge at trække superheltegenren i nye retninger, så fungerer filmen ikke helt godt. Den er flot produceret, og skuespillerne gør hvad de kan, men handlingen virker rodet og forvirrende, og flere steder bliver den ufrivillig morsom. Den fik aldrig dansk biografpremiere, men udkom direkte på dvd herhjemme. Der bliver tilbudt så mange gode kvalitetsfilm til bibliotekerne, så skal man spare, kan denne film godt undværes.