Film / nonfiktion

Pussy Riot - the movie


Beskrivelse


I marts 2012 blev tre medlemmer af det russiske feministiske performancekollektiv Pussy Riot arresteret for hooliganisme. Man følger dels retssagen mod kvinderne, dels et tilbageblik på gruppen over to år, samt interviews med venner og familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juli 2014

af

af

Ole Bisbjerg

d. 17. juli 2014

Engelsk dokumentarfilm fra 2013 om punkgruppen Pussy Riot. Tilladt for børn over 11 år. For børn fra 12 år, unge og voksne, der interesserer sig for kunst og samfundsforhold i Rusland.

I marts 2012 blev 3 medlemmer af det russiske feministiske performancekollektiv Pussy Riot arresteret for hooliganisme i verdens største ortodokse kirke, Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva. Siden fulgte en offentlig retsproces på direkte tv, hvorefter de tre kvinder blev idømt hårde straffe i fængsel og arbejdslejre. Det var hot news på alverdens tv-kanaler. I filmen følger vi dels retssagen mod kvinderne dels gruppen over to år med tilbageblik til øvelokalet, koncerter og events, krydret med rørende interviews med familie og venner. Tiden lige efter retssagen følges også. Vladimir Putin ses ved forskellige officielle lejligheder, som statsapparatets ansigt, der overvåger alt og maser alle, der har en anden holdning.

Instruktørens første dokumentar. En film der tager stilling uden at det går ud over kvaliteten. I lighed med fx Super size me.

Filmen har en klar positiv holdning til kollektivet og til kvindernes personlige mod, men den viser også en naivitet og ufølsomhed, som gruppen fx udviste overfor kirkegængerne i Moskva katedralen. Man kommer meget tæt på kvindernes forhold til hinanden, forhold der ændres radikalt, efterhånden som retssagen skrider frem. Kort sagt en film, der ikke lader tilskueren uberørt og som rummer meget stof til eftertanke og til gode diskussioner i skolen eller hjemmet.