Bøger / skønlitteratur til børn

Pyret får en lillebror


Beskrivelse


Billedbog. Vi følger pigen Pyret, der er adoptivbarn fra Indien, og hendes familie, da de henter en lillebror i Vietnam. Pyret bliver glad for sin lillebror, Peppe, men også jaloux.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 1999

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 22. sep. 1999

Billedbog om svenske Pyrit, der er adoptivbarn fra Indien, og som skal have en lillebror fra Vietnam. Vi følger ventetiden, familiens forberedelser til rejsen og Pyrits forestillinger om den lille ny. I Hanoi findes Peppe, som Pyrit kan lide med det samme. Efter at formaliteterne er i orden, tager familien hjem, hvor det bliver hverdag for Pyrit. Hun bliver sur og jaloux på Peppe, fordi hun synes forældrene tager sig for meget af ham. I protest løber hun hjemmefra med kammeraten Oskar. De tager bussen til Indien og står af ved første stoppested. Efter en dejlig dag, bliver det mørkt og uhyggeligt. Heldigvis ser de en politibil, som Pyrits far er med i. Familien forenes, og der er happy-end. Det er en troværdig og varm fortælling om et emne, flere børn vil kunne nikke genkendende til. Teksten der er sat på hvid baggrund, kan læses fra 3.-4. kl. De udtryksfulde, akvarelagtige illustrationer, der er holdt i overvejende lyse pastelfarver, indeholder både liv og bevægelse. Billedbogen kan primært anvendes til oplæsning og samtale i folkeskolens yngste klasser. Forsiden viser Pyrit, der stolt kører med Peppe i en klapvogn.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 22. sep. 1999

Vi følger pigen Pyret og hendes familie, da de henter en lillebror til Pyret i Vietnam. Pyret er selv adoptivbarn fra Indien. Bogen fortæller enkelt og levende om ventetiden, rejsen, Pyrets glæde over den nye lillebror og om jalousien, der får Pyret til at løbe hjemmefra, men heldigvis går hurtigt over. Bogen er pæn og indbydende med en farvestrålende tegning af Pyret, der kører Peppe en tur i klapvogn. Den varme, mundrette tekst understøttes fint af de mange enkle og dagligdags pennetegninger, der er farvelagt med glade akvarelfarver. Det er en lettilgængelig fortælling, hvis historie hænger så godt sammen, at den både fungerer udmærket som ganske almindelig billedbog og som en bog, der berører emnerne søskendejalousi og adoptivbørn på en fornuftig og vedkommende måde. Bogen henvender sig til børn fra ca. 3 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2006

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 2. feb. 2006

Tre bøger om pigen Pyret, som er en indisk pige, adopteret af svenske forældre. Alle tre bøger udkommer her på et nyt forlag med en ny oversættelse. De er alle tre tidligere udkommet på dansk i 1999 og 2002 på et andet forlag. Pyret fortæller om pigen Pyret, der bliver adopteret fra Indien. Pyret fortæller sin historie i børnehaven, hvordan hun fik sine forældre. I Pyret rejser til Indien hører vi om da Pyret rejser tilbage til det land og børnehjem, hvor hun blev født og boede. Og i Pyret får en lillebror, skal hun have en lillebror fra et børnehjem i Vietnam. Men det bliver ikke helt som hun havde tænkt sig. I de nye udgaver ligger oversættelsen mere op af de originale svenske udgaver. Svenske ord er oversat direkte, hvor mange af ordene i de tidligere danske udgaver, er "oversat" til danske termer. Sproget i disse nye udgaver er mere talesprog og til tider lidt staccato, hvor det tidligere virkede mere flydende og beskrivende. Bøgerne i den nye udgave har et lidt mindre format end de tidligere. Illustrationerne er de samme i begge udgaver. Med i denne serie er også den nyligt udkomne Pyret begynder i skole, (2006/07). For de 4-6-årige.